©  Foto:

Efterårssjov i Ringsted Kongrescenter

Ringsted Kongrescenter bliver omdannet til et slaraffenland for børn og barnlige sjæle med aktiviteter for både store og små, når Oplev Ringsted og Ringsted Børnefestival inviterer alle børn og deres familier til Efterårssjov i efterårsferien. Det er søndag den 13. og mandag den 14. oktober kl. 10.00 – 15.00.

MINIGOLF

På vores 18-hullers minigolfbane kan I hygge jer med et fedt slag minigolf. Skriv jeres resultat på et scoreboard og aflever resultatet, inden I går hjem. De 4 bedste spillere hver dag vinder to billetter til Cirkus Baldoni på Ringsted Børnefestival 2025.

SKÆR (U)HYGGELIGE GRÆSKAR

Hele familien kan hygge sig med at skære nogle sjove, søde eller (u)hyggelige græskar. I må naturligvis gerne tage jeres græskar med hjem, når I er færdige.

LEGEOMRÅDER

På legeområderne er der et rigt udvalg af forskellige aktiviteter, hvor man kan hygge sig med sine venner eller søskende. Man kan også sagtens finde et sted, hvor man kan sidde og løse en opgave i fred og ro.

KREAOMRÅDE

I kreaområdet kan i klippe/klistre og lave en masse sjove, kreative ting. Der er gamle brochurer, karton, børnevenlige sakse, tuscher, limstifter og meget andet til rådighed.

ALT DETTE FÅR DU:

Billetter koster 60 kroner pr. stk. inkl. gebyr og hver billet gælder for ét barn og max. to voksne. Der kan bookes billet til enten søndag den 13. eller mandag den 14. oktober. Desuden får I:

  • Et græskar pr. billet. Vi sørger for, at der er redskaber og skabeloner.
  • Adgang til minigolfbanen i hele åbningstiden.
  • Adgang til lege- og kreaområde i hele åbningstiden.
  • Adgang til gratis kaffe og vand/saftevand.
  • Adgang til ammeområde med microovn til opvarmning af flasker.

Køb billet via ringstedkongrescenter.dk

Oplev Ringsted på SoMe:

Oplev Ringsted © 2024
Danish