Midt i mulighederne - efterår
©  Foto:

Turistinformation Camp Adventure

Turistinformationen på Camp Adventure står klar til at hjælpe dig på din tur rundt på Sydsjælland og Møn.

Camp Adventure er unikke naturoplevelser i et anderledes format. Camp Adventure består både af det 45 meter arkitektoniske udsigtstårn, Skovtårnet, samt Danmarks største klatrepark og luksus glamping overnatning. Udfordringer for børn og voksne, der elsker sjove, fysiske aktiviteter og at være ude i naturen.

Camp Adventure Skovtårn
Camp Adventures Skovtårn er en unik naturoplevelse, der ikke findes andre steder i Skandinavien. Med de arkitektoniske greb og udviklingen af oplevelsen, er naturen iscenesat til at give nye perspektiver, forståelse og læring om naturen. Fra skovbunden til trækronerne kan naturens mangfoldighed opleves og træerne kan studeres og opleves helt tæt på og i øjenhøjde.

Danmarks største klatrepark
I klatreparken på Camp Adventure er der udfordringer for alle aldre og med 12 forskellige baner, er det muligt at finde en der passer til dig og dit mod – uanset om du har det bedst tættere på jorden eller om du er klar på at tage kampen op med vores adventurebaner højt oppe i trækronerne. I klatreparken findes også Danmarks længste klatrebane på knap 0,5 kilometer.

Luksus glamping
Et ophold i de unikke glampingtelte på Camp Adventure lader dig være alene midt i naturen med komforten fra et luksushotel. Teltene er inspireret af traditionelle jurter fra sletterne i Mongoliet og er moderne indrettet med naturen i fokus. Glamping i Danmark er ofte isoleret til sommerhalvåret, men hos Camp Adventure er jurterne isolerede og opvarmede og kan benyttes året rundt.

På Camp Adventure finder du også Nordens største blomstermark, madboder med et bredt udvalg af lækre frokostretter samt kvalitetskaffe og is. Områdets historie og sjæl er bevaret i de gamle renoverede staldbygninger, hvor du kan nyde en pause eller en forfriskning fra boderne eller den medbragte madpakke. Slå et smut forbi den hyggelige butik ved receptionen, hvor du kan købe lokale lækkerier, et minde fra turen, brugskunst og kød, frugt og grønt fra egen produktion.

Tjek åbningstider og book tid på vores hjemmeside www.campadventure.dk

Har I yderligere spørgsmål, kontakt os endelig på telefon 38 15 00 30 eller info@campadventure.dk

Oplev Ringsted på SoMe:

Oplev Ringsted © 2024
Danish