Vigersted Kirke
Den ældste del af Vigersted Kirke er fra omkring 1150 og har oprindeligt bestået af et romansk skib med kor og apsis. Tilbage af disse mure står kun skibets to langmure og vestgavlen, som nu er væg mellem skib og tårnrum.
I første halvdel af 1400-tallet blev kirken udvidet med langhuskor (skib og kor af samme bredde), sakristi og kirketårn, og omkring 1500 blev våbenhuset opført. Kirken blev oprindeligt indviet til Sankt Nicolaus, den rundhåndede og glade giver, børnenes og de søfarendes beskytter (også kendt som Santa Claus og forbillede for julemanden).
Måske er Vigersted Kirke så relativt stor, fordi kirken har været en valfartskirke pga. Sankt Vilhelms Kilde, som skal have haft særlig kraft og undergørende virkning. Midt på sommeren, ved Sankt Hans, valfartede man til kilden og til kildemarked, og måske er indtægterne herfra den økonomiske basis for de store ombygninger i senmiddelalderen?
Om kildens opståen fortælles:
”Der boede ved Ringsted en nævenyttig mand, som hed Willum. Han støbte en klokke til Vigersted kirke, som havde sådan klang, at den lød fra Vigersted til Valby bakke. Men da han havde smeltet så meget sølv deri, at han derved blev forarmet og kom i stor skyld, forfulgtes han af dem, hvis skyldner han var, flygtede ud på Vigersted Mark og blev der dræbt ved siden af en høj. Da udsprang på samme sted en kilde, hvilken endnu kaldes efter ham St. Willums kilde”.